Hjuldamperens handleplan vedr. Corona situationen

Kære alle elever, forældre, pårørende, bosteder og andre.

Vi vil gerne orientere jer omkring, hvordan vi forholder os på skolen Hjuldamperen vedr. Corona.
Det er en ekstraordinær situation, vi nu befinder os i. Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsen og statsministeriets anbefalinger og henvisninger.

Skolen Hjuldamperen hjemsender alle vores elever fra og med fredag morgen den 13. marts og muligvis frem til og med mandag den 13. marts 2020. Eleverne vil blive tilbudt undervisning over SMS, Facetime, e-mail mv. Vores undervisere vil kontakte alle eleverne vedr. dette.

Vi følger situation tæt og skulle der komme nye anbefalinger eller restriktioner, så får i besked hurtigst muligt.

Når skolen har hjemsendt STU eleverne, vil underviserne helt eller delvist blive sendt hjem for at arbejde/aktivere/ undervise hjemmefra. De vil være ved deres telefoner og kunne kontaktes mandag-torsdag i mellem kl. 8:00-16:00 og fredage kl. 8:00-14:00 / Underviserne vil overvejende arbejde hjemmefra i omtalte tidsrum. Eleverne har mulighed for, at kontakte deres undervisere og få tilsendt opgaver mv.

De af vores elever der er i praktik vil ligeledes blive hjemsendt og modtage undervisning over SMS, e-mail, face time mv. Praktikkerne vil således blive genoptaget, når det bliver muligt igen.

Vores unge på § 104 i SEL vil ligeledes blive hjemsendt og vi vil kontakte jer løbende og evt. kunne sende mulige aktiviteter der kan laves hjemme.

Vi har åben på skolen Hjuldamperen kontor, samt beredskab vil være klar og på arbejde på skolen alle hverdage i tidsrummet kl. 8 – 16.