Skolen hjuldamperen

Uddannelsessted som tilbyder den 3 årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU

OM HJULDAMPEREN

Skolen Hjuldamperen er et uddannelsessted som åbnede i august 2009. Vi tilbyder B.la. den 3 årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU for unge i alderen 16 – 25 år.

Vi er et lille uddannelsestilbud der er beliggende to steder. Det ene er i Lyngby på Lyngbygårdsvej 98, og i Taarbæk lidt nord for København. Vi er igennem årene vokset stille og roligt til at være en skole med 25 – 30 elever.

Vi tilbyder STU til unge med særlige behov, Beskyttet beskæftigelse, fritid og aktivitetstilbud, afklarende praktikker, dele af ressource forløb mv.
Alle forløb tilrettelægges i tæt samarbejde med de unges kommuner, UU vejledere, pårørende og den unge selv.

På Hjuldamperen arbejder vi individuelt med de unge gennem tæt underviserstøtte og konkrete planer og målsætninger. Planerne og målsætningerne evalueres ofte og korrigeres i takt med de unges udvikling.
Vi har struktur, forudsigelighed og genkendelighed i hverdagen, som gør at eleverne trygt og roligt kan udvikle sig skridt for skridt frem mod et selvstændigt voksenliv.

Hjuldamperen er et tilbud til unge, hvor de kan opnå de kompetencer, der skal til for at få et godt og aktivt voksenliv. Vi ønsker at uddanne de unge, så de efter endt uddannelse kan finde deres særlige plads på arbejdsmarkedet eller fortsætte i videre uddannelse.
Uddannelsen sigter endvidere mod, at eleverne skal udvikle selvindsigt, godt selvværd, selvstændighed og selvforvaltning.

På Hjuldamperen arbejdes der med, at de unge igennem uddannelsen tilegner sig reelle arbejdsrelevante kompetence beviser. der tilbydes b.la. livredderkurser, hygiejnecertifikat kurser, førstehjælp, speedbådscertifikater, ART certificering af unge, motorsavskurser og mange andre.

Andre tilbud

Vi er godkendt af Lyngby kommune til at kunne tilbyde fire pladser fordelt henholdsvis på beskyttet beskæftigelse efter §103 i serviceloven og aktivitets- og samværstilbud jvf. §104 i serviceloven.

Læs mere på tilbudsportalen.

Vores afdelinger

Lyngbyafdelingen

Hjuldamperens afdeling i Lyngby ligger på Lyngbygårdsvej 98. Lokalerne er store, lyse og giver mulighed for mange typer udfoldelser af forskellig art.

Elevgruppen, der går her, er alle unge mennesker med brug for den ro, som Lyngby Afdelingen kan tilbyde. Elevernes individuelle boglige færdigheder, samt skolemæssige baggrund er forskellig, og derfor er undervisningen individuelt tilrettelagt, så den enkelte følger sin personlige uddannelsesplan, samt udfordrer sig selv på den bedst mulige måde.
Undervisningen er varierende, men fagene er gennemgående uge for uge. Deltagerne har mulighed for at deltage i forskellige FVU-fag tilbudt af AOF Nordsjælland på Milnersvej 35B i Hillerød. Her tilbydes henholdsvis dansk, matematik og ordblindeundervisning – alt differentieret efter den enkelte elevs behov.
I Lyngby har vi to faste undervisere, der begge varetager forskellige fag. Vi tilbyder bl.a. billedkunst på højt niveau, hvor der arbejdes med klassiske teknikker, fx discipliner som croquis, eksperimentere og lege med alternative teknikker – stilleben, perspektiv, struktur og overflade, lys og skygge, og contour tegning med ståltråd. Derudover tilbydes der motorik/sansetræning, IT-kørekort, sprogfag: spansk og japansk, ART undervisning/træning i sociale færdigheder, emotionel selvforståelse og moralsk empati. Herudover tilrettelægger vi fagrelaterede ekskursioner, hvor teoretisk forberedelse altid går forud for en tur.
Der arbejdes med samfundsforståelse, og der ses hver dag nyhedsudsendelser og diskuteres samfundsfaglige emner. Derudover besøges årligt henholdsvis EU-huset, Folketinget, samt lokalpolitiske institutioner.
I lyngby er der god tid til den enkelte elev, og dagligdagen handler om at styrke den enkelte elev i en positiv retning, hvor livsmod og tro på sig selv og fremtiden kan blomstre.

Afdelingen i Taarbæk

Vores anden afdeling i Taarbæk åbnede vi her på Taarbæk Strandvej 59 i marts måned 2010. Vi var på daværende tidspunkt kommet op omkring 10 elever.

I afdelingen har vi et rigtig godt og aktivt ungdomsmiljø, med meget opfindsomme og glade elever. Vi arbejder meget med dannelses, sociallæring og træning, hvilket afspejles i et godt og velfungerende uddannelsesmiljø.

Det er disse lokaler der benyttes i undervisningen af Taarbæks elever.

Her foregår den daglige fagundervisning i:

  • Dansk
  • Matematik
  • Bo-undervisning
  • Religion
  • Film og videoredigering
  • E-Sport og PS4
  • IT
  • Samfundsfag

Derudover findes et hav af muligheder og tilbud samt valgfag ud af huset som eksempelvis:

  • Sprog (fransk, spansk, japansk)
  • Det grønne område
  • Fitness
  • Cykling, hockey, stikbold, fodbold
  • Musik/sang
  • Sejlads (kun sommer)
  • Ridning
  • Museumsbesøg
  • Ture til folketinget, EU-huset mfl.
  • Praktik

Taarbækafdeling 2. (kaldet Køkkenafdelingen)

Vores første afdeling i Taarbæk åbnede vi her på Taarbæk Strandvej 59 O med tre elever den 1. august 2009.

Det er disse lokaler der benyttes i undervisningen af Taarbæks elever.

Her foregår den daglige fagundervisning i:

  • Dansk
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • Engelsk
  • ADL-træning
  • Kost
  • Madlavning og bagning

På grund af det sidste derfor kaldet Køkkenafdelingen.

Køkkenafdelingen er én af STU-tilbuddets tre afdelinger. En af de ting køkkenafdelingen særligt egner sig til er at arbejde med bo-træning, da vi her råder over et stort køkken. Her bliver der b.la. undervist i madlavning, rengøring, indkøb, økonomi, budget, e-boks.

I afdelingen bliver der også arbejdet med en del fagligundervisning – samfundsfag, engelsk, matematik, dansk, pædagogik mm.
Vores elever er meget forskellige – fælles for dem alle er, at de indgår i det fællesskab der er i gruppen. Alle er gode til at respektere hinandens meninger og som skolekammerater giver de plads til alle i fællesskabet. Fælles for elevgruppen er også at de er aktivt deltagende i undervisningen og hverdagen i afdelingen. Der er plads til både fagligundervisning, fx deltagelse i livredderundervisningen, praktikker, grin og gråd.

Vi bestræber os på at skabe genkendelige rammer for eleverne, der gør hverdagen tryg og forudsigelig.

Café Hjuldamperen

I Hjuldamperens Café tilbyder vi Interne praktikpladser til vores elever. Her tilbydes eleverne en praktik i en beskyttet og pædagogiske ramme. Hvor de trin for trin kan tilegne sig viden og erfaring indenfor køkken og caféområdet. Vi lægger stor vægt på at praktikkerne er tilrettelagt helt individuelt i samarbejde med elevens kontaktlære og cafeens personale. Der er tæt observation og dokumentation af elevens praktik. Og der arbejdes muligheden for om der kan gås videre med evt. lignende ekstern praktik. Cafeen giver en god mulighed for at give eleverne tilegner sig de kompetence der kræves i branchen. arbejdsmarked.

Vores tredje afdeling åbnede vi på Taarbæk Strandvej 59 P i april 2015. Vi ville så gerne tilbyde interne praktikker til vores elever samt give byen en cafe, hvor de fantastiske beboere i byen, kunne nyde en kop kaffe og en kage.

Vi tilrettelægger den daglige praktik og undervisning for de elever der er tilknyttet cafeen.

I vores Cafe tilbydes eleverne en praktik i en beskyttet og pædagogiske ramme, hvor de unge trin for trin kan tilegne sig viden og erfaring inden for køkken og caféområdet. Vi lægger stor vægt på, at praktikkerne er tilrettelagt helt individuelt og håndholdt i samarbejde med elevens kontaktlærer og cafeens personale.

Der er tæt observation og dokumentation af elevens praktik. Ofte er de interne praktikker de første praktikker i et uddannelsesforløb på Skolen Hjuldamperen. I nogle tilfælde fortsætter den unge i en langvarig praktikperiode i cafeen, når det giver mening i uddannelsesplanen. Oftest vil der være tale om tidsbegrænsede praktikker, hvor eleven arbejder med tilegnelse af grundlæggende viden omkring det at være på en arbejdsplads.

Eleven lærer desuden at lave  flere delopgaver i cafeen. Det kunne eks. vis være at lave en dej og bage et brød, lave kaffe og hælde på termokande, samt servere for en kunde med støtte. Mere krævende arbejdsopgaver kunne være at betjene kassen med støtte, fylde køleskab op, rengøringsopgaver, lære omkring egenkontrol mv.

Eleverne vil få hygiejnecertifikat og er alle instrueret i egenkontrol og køkkenhygiejne.

Vi bruger også cafeen til sociale aktiviteter og en gang imellem er der åbent udenfor skolens almindelige åbningstid.

 

BILLEDER AF HVERDAGEN