I dag var fritidsafdelingen på udflugt til Louisiana, hvor der var 4 aktuelle udstillinger som skulle ses.
Diane Arbus – fotografier
Den første store retrospektive udstilling i Skandinavien af den legendariske amerikanske
fotograf Diane Arbus. Skønt karrieren kun strakte sig over 15 år, har Arbus’ særegne stil sikret
hende en plads blandt det 20. årh. betydeligste kunstnere. De direkte, ligefrem trodsige blikke,
som møder os i hendes portrætter, brænder fortsat igennem med deres stærke nærvær – og
vækker både genklang, empati og ubehag.
Sonia Delaunay
Farve, lys, rytme! En international klassiker har indtaget Louisianas Vestfløj. Sonia Delaunay
(1885-1979) arbejdede på tværs af genrer og medier som maler, designer, modeskaber,
iværksætter mm, og hun hører til blandt modernismens mest originale og fascinerende
stemmer.
Peter Cook – City landscapes
Med sine visionære ideer og vilde, fabulerende og farvestrålende tegninger har den
toneangivende britiske arkitekt Peter Cook gennem snart seks årtier inspireret og præget
tidens arkitektur og -tænkning.
Tillykke til kunsten
Louisiana markerer 50-året for indvielsen af et af Danmarks smukkeste, moderne byggerier:
stjernearkitekten Alvar Aaltos museum i hvidt marmor, der er er ramme om Kunsten i Aalborg.
Det sker med en fokuseret præsentation af udvalgte værker fra Kunsten – de ikoniske, blandet
med de overraskende – som viser spændvidden og formatet i det nordjyske museums samling.